Telefon (+45) 40 11 48 71
MALERFIRMAET JØRGEN LARSEN I BRANDE
Malermester Arne Larsen overdrager her firmaet til sønnen Jørgen Larsen.

Hos Malerfirmaet Jørgen Larsen kan du få løst alle maleropgaver, og vi står også gerne for at vedligeholde såvel indendørs som udendørs for virksomheder, institutioner og for private.

Hos os er du altid garanteret kvalitetsmalerarbejde. Både konkret fordi vi naturligvis er medlem af Danske Malermestre og omfattet af deres garantiordning, og så fordi kvalitet ganske enkelt er vores kerneværdi. Vi har derfor kun faguddannede malere, udover malermester Jørgen Larsen er der 5 svende og en lærling - og vi benytter naturligvis kun kvalitetsprodukter fra vores egen butik fx alle Bech & Jørgensen produkterne. Og så elsker vi vores fag. Malermester Jørgen Larsen er fx formand for uddannelsesudvalget ved Holstebro Tekniske Skole og bedømmer svendeprøverne.

Vi lægger også vægt på at give dig en god service, hvor fx en aftale er en aftale, tider overholdes og vi rydder op efter os. Det manglede da bare.

Du kan få udført malerarbejde i omegnen af Brande, Ikast, Herning, Give, Silkeborg, Billund og Vejle, og vi kigger altid gerne forbi og giver et uforpligtende tilbud.

Et malerfirma med historie

Vores firmaet blev grundlagt i december 1948, da Arne Larsen efter et par år som malersvend hos malermester Søren Sørensen tog sin mesterprøve og etablerede sig som selvstændig malermester. Malermester Arne Larsen var et kendt ansigt i byen, og fra værkstedet på Blichersvej cyklede han ud til de mange maleropgaver, han udførte i byen. På denne måde drev han malerfirmaet gennem 44 år til de mange kunders tilfredshed.

Den 1. marts 1993 overdrog Arne Larsen firmaet til sønnen Jørgen Larsen, der er udlært hos sin far, hvorefter han arbejdede som malersvend dels hos sin far og dels ved malerfirmaer i Herning og Ikast. Udover at være malermester og engageret i maleruddannelsen er Jørgen Larsen også oldermand og skuemester.